Det er et under hvert år, og det kom-
mer bag på mig igen og igen.

I ugevis stirrer man hornhinderne tørre i håb og forventning om at noget snart må ske, som om øget opmærksomhed kunne fremskynde processen. Og så i samme sekund man blinker eller kigger den anden vej bare et øjeblik bryder, blade gennem lakblanke mahognibom-
ber og folder sig ud i en mangfoldighed af grønne nuancer, som skal opleves i det korte tidsrum der går inden de løber sammen til et ensartet grønt dække der skærmer for lyset og gør skoven hem-
melighedsfuldt dunkel.

Men før det kommer så vidt står sko-
ven med en sløret transparens, der deler lys og luft lige mellem vandret og lodret og giver indtryk af vægtløs let-
hed. Luften har mistet sin skarpe kant og smyger sig blidt om bare arme. Man fornemmer, at det er alvor med over-
gangen i vejret.

Og mens de lyse nætter løber sig varme, stimer hornfisken   ........

Mads Ejrnæs • Høyrups Allé 15, st. • 2900 Hellerup • mads@ejrnaes.dk • 4127 7083