Sølvmågerne flyver langs kanalen. Deres stemmer springer mellem husene i bløde melankolske toner, som sender mig på rejse til gennemsigtigt grønne fjorde i nordatlanten og drivende dovne sommermorgener i byen hvor jeg vok-
sede op.

Udlængsel og hjemve i én lyd!

Den umiskendelige duft af våd jord trænger sig på, selv midt i de største byer, og fortæller utvetydigt at foråret er en realitet.

Lyde og dufte har en forunderlig evne til at blotlægge de snørklede gange og blindgyder i erindringens rum. Til at bane vej gennem moradset af mental liguster og med kirurgisk præcision fin-
de den direkte vej til labyrintens midte, i ét rent snit. Begivenheder, steder og personer, som for længe siden blev lagt i glemmebogen, træder lyslevende ud fra mørket, fremkaldt af en flygtig duft eller en enkel tone, som var en del af billedet, da det i sin tid blev brændt ind
i bevidstheden.   ........

Mads Ejrnæs • Høyrups Allé 15, st. • 2900 Hellerup • mads@ejrnaes.dk • 4127 7083